skip to Main Content

Overtaget ældre erhvervsejendom? Her er hvad du skal være opmærksom på

Gammel erhvervsejendom som skal renoveres

Er du førstegangskøber af erhvervsejendom? Eller er i blot vokset ud af virksomhedens nuværende lokaler? Uanset hvad årsagen er, så er der et hav af ting at være opmærksom på, når du flytter virksomheden ind i en ”ny” ejendom – særligt hvis det er en ældre en af slagsen.

Herunder gennemgår vi de punkter, hvor du, fra en autoriseret elektrikers synspunkt, bør være ekstra opmærksom.

Elværk

Elværket i ældre ejendomme er ofte ikke designet til at håndtere de krav, som brugen af moderne erhvervslokaler ofte stiller. Få derfor altid en autoriseret elektriker til at inspicere hele jeres elværk, og sikre at det er sat op til at kunne bære den last, som jeres arbejde skaber.

Derudover skal elektrikeren naturligvis tjekke, at jeres el lever op til nutidige standarder og lovkrav, så også sikkerheden er i orden. Gamle ledninger, forældede sikringsskabe og manglende jordforbindelse kan udgøre alvorlige sikkerhedsrisici og bør opdateres.

IT-infrastruktur

Mange virksomheders daglige drift afhænger af en stabil internetforbindelse. Sjældent passer de eksisterende IT og netværksinstallationer som fod i hose til den nye virksomhed, der flytter ind i ejendommen. Her er nogle af de forbedringer, vi ofte laver i forbindelse med IT-infrastrukturen, når vi hjælper virksomheder med at indrette sig på ny:

  • Opgradering af eltavlen
  • Installering af flere stikkontakter
  • Kabelføring af netværk til nye rum

Klimaanlæg

Hvem gider svede tran, mens hjernen i forvejen knokler for at løse dagens arbejde? Et velfungerende klimaanlæg er alfa og omega for mange medarbejdere. Desuden af gamle klimaanlæg ofte umådeligt dyre i drift, uden at de egentlig giver noget. Vi vil altid anbefale, at du får tjekket op på ejendommens eksisterende klimaanlæg, for der er formentlig penge at spare.

Energioptimering

Apropos penge at spare… Når nu du er i gang, så lad din elektriker gennemgå mulige energioptimeringer i ejendommen med dig. Der findes så mange energieffektive løsninger i dag, som kan forbedre virksomhedsejerne budgetter markant. Et helt lavpraktisk eksempel er at skifte sine pærer til LED-belysning. For den enkelte pære er besparelsen ikke kæmpe, men i det store hele løber beløbet op.

Brand- og sikkerhedssystemer

Når det kommer til brand- og sikkerhedssystemer, er det også din autoriserede elektriker, du skal gå til. Her kan du få hjælp til valg og installation af overvågningskameraer, adgangskontrol, alarmsystemer, ABA-anlæg og meget mere.

Gode systemer til at forebygge mod brand, skaber et sikkert arbejdsmiljø og mindsker risikoen for ærgerlige situationer som f.eks. indbrud, hærværk eller lignende.

Hvor starter du?

Det ved din elektriker! Hiv fat i os eller en anden autoriseret elinstallatør, så kan vi/I sammen lægge en plan for, hvordan din nye, men gamle, ejendom kan toptunes til at driften af din virksomhed. Sæt i gang!

Back To Top