Udskiftning af eltavle
En eltavle, også kaldet en gruppetavle, er knudepunktet for al den strøm, vi dagligt gør brug af. Det er en kompleks installation, som kræver håndtering af en autoriseret elektriker. Hos El-Partner har vi den fornødne autorisation, hvorfor vi kan hjælpe dig med vedligeholdelse, flytning eller udskiftning af din eltavle.
Vi har +10 års erfaring i branchen, reglerne sidder på rygraden og vi har altid et smil på læben, når vi rykker ud for at hjælpe dig. Har du en eltavle, der trænger til et regulært gennemtjek skal fornyes eller rykkes? Så udfyld vores kontaktformular nu.
El-Partner er medlem af:
Gå direkte til: Pris / Hvorfor udskifte sin eltavle? / Kan man flytte sin eltavle? / Forskel på HFI og HPFI / Kontakt
Hvad er prisen for en ny eltavle?
At afmontere en gammel eltavle og installere en ny og mere moderne, som overholder alle gældende lovkrav, er ikke en særlig omfattende opgave. Hvis der er tale om en standard eltavle, som den vi finder i det private hjem, tager det cirka en halv arbejdsdag at udføre opgaven.
Skal du have skiftet en mere kompleks gruppetavle ud, som eksempelvis er centeret for elektriciteten i en større erhvervsbygning, så kan arbejdstiden variere. Hos El-Partner ønsker vi at være 100 % gennemsnitlig med vores priser, derfor kan du finde vores priseliste på vores hjemmeside.
Hvorfor udskifte sin gamle eltavle?
Der er rigtig mange – både i privat og erhversregi – som har ulovlige eltavler hængende, helt uden at vide det. At din eltavle altid bør overholde gældende lovkrav, er naturligvis den største og vigtigste grund til, hvorfor du bør foretage en udskiftning. Herunder har vi desuden samlet andre vigtige grunde til du bør udskifte din eltavle.
Ustabil strømforsyning
Går strømmen til kontorets lyskilder, når du starter opvaskeren? Så er det tegn på ustabil strømforsyning, hvilket du kan komme til livs ved at udskifte din eltavle. Fejlen ses ofte på gruppetavler opsat mellem år 1940 og 1980. Fejlmontering ligger gerne til grunde for ustabil strømforsyning, og lader man dette stå til, kan det ødelægge de tilsluttede apparater.
Risiko for brand- og stødulykker
Hvis el-tavlen ikke er tidssvarende, udgør den en stor risiko for brand og stødulykker. Det skyldes, at ældre eltavler er udstyret med HFI-relæ og ikke de nyere HPFI-relæ. Derfor slås strømmen ikke altid fra ved fejludsving og det er selvsagt risikabelt. Nyere eltavler er desuden udstyret med transient-beskyttelse, som beskytter el-installationer mod udefrakommende overspænding.
Skift til automatsikringer
De nye og mere moderne eltavler giver mindre arbejde for dig, hvis en sikring skulle springe. Ved gamle eltavler skal du manuelt skifte sikringen, når den svigter. Ved nye eltavler kan du nøjes med at tænde på en knap, for at slå strømmen til igen.
Udfyld formularen herunder, og så vender vi tilbage inden for 1-2 hverdage.
Kan man flytte sin eltavle?
I mange tilfælde kan du uden problemer flytte en eltavle fra et sted til et andet. Det skal naturligvis gøres af en autoriseret elektriker, hvilket vi er hos El-Partner. Når du planlægger at rykke din gruppetavle, skal du huske at medregne plads rundt om eltavlen. Dine elinstallationers samlingspunkt skal altid være let tilgængelig, så strømmen let kan slås fra, hvis nødvendigt.
Udskiftning af eltavle fra HFI til HPFI
HFI- og HPFI-relæ er begge termer for fejlstrømsafbryderen — altså den funktion som gør, at systemet slår fra, hvis der opstår strømfejl. Forskellen er P’et, som står for “pulserende”.
Hvis din eltavle ikke er udstyret med et HPFI-relæ, vil fejlstrømsafbryderen ikke udløse i tilfælde af fejl med pulserende strøm. Dette er yderst farligt og utidssvarende, da pulserende strøm eksempelvis opstår ved brug af hårde hvidevarer og computere. Derfor anbefaler vi dig at udskifte din eltavle til en HPFI-afbryder.
Lad os tage en uforpligtende snak
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med udskiftning eller flytning af din eltavle? Så kontakt os i dag. El-Partner er et team af erfarne, autoriserede elinstallatører. Vi kan derfor være din højre hånd, uanset om der er tale om en eltavle i hjemmet eller en større gruppetavle på arbejdspladsen. Brug kontaktformularen her på siden, og så kontakter vi dig hurtigst muligt. Alternativt kan du give os et kald på telefon: 71 99 91 09. Vi ser frem til at høre fra dig.