skip to Main Content

Sådan øger energibesparelser virksomhedens bundlinje 

Energioptimering med El-Partner

Vi er midt i en tid, hvor omkostningerne stiger og hvor bæredygtighedsbegreber er blevet buzzwords, som vi alle må og skal forholde os til. Som erhvervsdrivende kan du derfor med fordel kigge på, hvilke energiforbedrende tiltag der løbende kan laves for din virksomhed, og hvordan de kan påvirke bundlinjen positivt. Det ser vi nærmere på i dette skriv – selvfølgelig med fokus på, hvordan vi med vores ekspertise kan bidrage.

Sænk dine driftsomkostninger

Optimerer du virksomhedens energiforbrug, vil dit elforbrug og dine månedlige elregninger naturligvis falde. Det sænker dine driftsomkostninger, og så er alle jo glade. Men hvordan gør man så det? Her er tre gode bud:

Udskiftning til energivenlig belysning

Hvornår har du sidst kigget på, hvilke lyskilder, I bruger rundt omkring i virksomheden? Skifter du jeres traditionelle lyskilder ud med nyere LED-pærer, kan I alene med dette tiltag reducere jeres energiforbrug med op til 75 %.

Bedre ventilation og aircondition

Uanset om du administrerer et kontormiljø, et industrikøkken, et lager eller noget helt fjerde, så vil dine medarbejdere helt sikkert værdsætte en arbejdsplads udstyret med et ordentligt ventilationssystem.

Et HVAC-system kræver regelmæssig vedligeholdelse, for at det fungerer optimalt. Filtre og ventiler skal løbende renses eller skiftes, da systemet ellers skal arbejde hårdere for at opretholde den ønskede temperatur og luftkvalitet. Et ventilationssystem som ikke tilses jævnligt, vil bruge unødvendigt meget energi og det koster på bundlinjen.

Automatisering af systemer

Ved at installere intelligente styringssystemer som automatisk justerer lys og temperatur til i jeres bygning, er og en måde at spare på både penge og energi. Der findes eksempelvis mange løsninger for belysning, som gør, at lyset automatisk tændes og slukkes, afhængigt af om der registreres menneskelig tilstedeværelse via opsatte censorer.

Løbende energirådgivning hos autoriseret elektriker

Vidste du, at du som erhvervsdrivende kan tegne en fast aftale med din autoriserede elektriker om løbende at kigge på og energioptimere jeres el-løsninger? Det kan du i hvert tilfælde hos os.

Vi tilpasser løsningen til jeres behov; nogle har brug for et månedligt eller kvartalsvist besøg af os, mens det hos andre virksomheder passer bedre med et årligt eller halvårligt eltjek. Alt kan stort set lade sig gøre. Foruden at vi løbende opdaterer jeres el, og kommer med forslag til energioptimerende forbedringer, så er det også en måde hvorpå vi kan komme eventuelle udfordringer i forkøbet. Ofte kan vi dermed undgå diverse strøm- og dermed driftsnedbrud.

Vil du høre mere?

Så er du velkommen til at hive fat i os. En snak er altid uforpligtende. Giver du kaffen, så leverer vi vores bedste rådgivning til professionelle el-løsninger lige til døren. Ring på 71 99 91 09 eller kontakt os her :-)

Back To Top